velkommen    til    www.kunstfestival.info    2012

 
 

TIL FORSIDEN

Kunstfestival 2012

Information 2012

Resultat K-festival 2011

Græsted Rotary Klub

Rotary International

Opdateret 25. januar 2012

 

Lørdag 14. & Søndag 15. juli 2012

arrangerer Græsted Rotary Klub for 10. gang  KUNST-FESTIVAL ved Pyramiden i Gilleleje. Igen i år indbyder vi både tidligere deltagere og nye kunstnere til at fremvise og sælge deres egne kunstværker og møde et stort publikum.
Ud over kunstoplevelserne bydes festivalens publikum på muligheder for at købe mad og drikke.
Overskuddet fra sponsorstøtte, fra tilmeldingsgebyr og salget fra Rotary's boder bidrager til den verdensomspændende kampagne Polio Plus, som har til formål til at udrydde polio på verdensplan.

Der vil være varieret musikunderholdning.

Regler og vilkår:
Kunstneren lejer et areal på 3x3 meter, hvor man selv opstiller sin teltpavillon, borde mv. til præsentation af værkerne. Man kan udstille egne, unikke kunstværker - billedkunst, skulptur, fotokunst (ikke massefremstillede, kommercielle varer).
Husk et tydeligt navneskilt i A4-format til markering af standen, så publikum kan stemme på Jer ved publikumskonkurrencen.            
Alle indtægter ved salg af værker tilfalder naturligvis kunstneren selv.


Der er Rotary-vagter på pladsen natten mellem lørdag og søndag.
Trods dette, kan vi ikke tage ansvar for de udstillede værker, hvorfor vi anbefaler, at man tager disse med sig hjem og opstiller igen næste dag. Rotarianerne på pladsen vil hjælpe med råd og vejledning, men det er kunstnerne selv, som står for blæst- og regn-sikker etablering af standen med passende pløkke og barduner. Vi anbefaler, at der åbnes tre teltsider, så evt. blæst har lidt mindre at rive i. Husk også, at telttage af stof kan være lidt utætte, hvis der kommer en kraftig byge.

Åben for udstillere:

Plænen åbnes for udstillere lørdag og søndag fra kl. 7:00
Tildeling af standpladser sker lørdag 14. juli efter ”først-til-mølle”-princippet - fra kl. 7:00 præcis.
Så kom ikke sent, hvis du vil have mulighed for at vælge plads.
NB: Køretøjer er ikke tilladt på plænen.

 

 
Udstillere bedes benytte tilmeldingsblanketten på nedenstående link og indbetale standpladsgebyr jf. tilmeldingsblanketten.

Tilmeldingsblanket